Efter Folketingsvalget, der foregik d. 24. marts 2026, er der tid til refleksion og opsamling på de mange udmeldinger fra kandidater og interessenter. På et vælgermøde i Aarhus blev Kattegatforbindelsen drøftet som et stort anlægsprojekt, der rækker langt ud over spørgsmålet om en bro og berører både mobilitet, natur, klima og lokalsamfund.
Få dage før valgdagen havde folketingskandidaterne Torsten Gejl og Jens Meilvang sat hinanden stævne til en saglig debat om for og imod Kattegatforbindelsen sammen med Michael Svane fra Kattegatkomiteen, borgerforeningen Kattegatforbindelsen Nej Tak og en række inviterede kandidater foran en gruppe interesserede borgere.
Nu er valget overstået, og både Torsten Gejl og Jens Meilvang er genvalgt til Folketinget for den næste periode. Spørgsmålet om Kattegatforbindelsen står derfor med de samme aktører på Christiansborg, så vi samler op på en aften, hvor både ja- og nej-siden kom med markante og klare meldinger om et milliard-dyrt projekt, der fortsat savner svar og afklaring i denne valgperiode.
En åben og direkte debat
Fra nej-siden lød en klar kritik af projektets grundlæggende logik. Der blev peget på tal fra danske undersøgelser, der påviser at de fleste mennesker ikke ønsker lang daglig pendling, og at fortællingen om et nyt stort arbejdsmarked på tværs af landet derfor hviler på et usikkert grundlag.
Samtidig blev det understreget, at Østjylland allerede kæmper med trængsel, og at regionens største udfordring ikke er at få flere biler hurtigere frem, men at skabe bedre mobilitet i hverdagen. Når der allerede bruges store summer på at afhjælpe trængsel omkring Aarhus, lød argumentet, er det værd at spørge, om løsningen virkelig er endnu en stor vejforbindelse, der vil sende mere trafik samme vej.
Flere pegede også på risikoen for skæv udvikling, hvor store byer vinder mest, mens mindre samfund bliver steder, man blot kører igennem i den såkaldte ”sugerørseffekt”. Der blev desuden henvist til nyere forskning og en ny artikel om, at store vejprojekter ikke nødvendigvis løfter de mindre byer.
Fra ja-siden lød det omvendt, at Danmark har brug for stærkere og mere robuste forbindelser mellem landsdelene. Her var hovedpointen, at man ikke bare kan afvise en Kattegatforbindelse uden samtidig at svare på, hvordan fremtidens kapacitet mellem øst og vest så skal sikres.
Der blev også peget på, at virksomheder i Jylland vil få lettere adgang til markeder på Sjælland, og at en ny forbindelse kan give både erhvervsliv og borgere flere transportmuligheder. I den optik blev Kattegatforbindelsen fremstillet som et bud på en langsigtet løsning, der skal ses i et nationalt perspektiv.
90 er ikke nok: Kattegatkomiteen ønsker et bredt mandat
Det var bemærkelsesværdigt markant, at formanden for Kattegatkomiteen, Michael Svane, flere gange i løbet af aftenen slog fast, at han og Kattegatkomiteen ikke ønsker forbindelsen etableret for enhver pris.
Han sagde tydeligt, at et så stort projekt efter hans opfattelse bør hvile på mere end et snævert flertal på 90 mandater, og at der er behov for et langt stærkere beslutningsgrundlag med større viden om, og vægt på, klima, natur, biodiversitet og borgerinddragelse.
Han udtrykte respekt og forståelse for, at Samsø som samfund står i en helt særlig situation i dette arbejde.
Efter valget står spørgsmålet tilbage
Her på Samsø er vi glade for, at Kattegatforbindelsen blev et emne i valgkampen, der kunne tiltrække borgere og medier til arrangementet. Der er stadig vigtige og afgørende spørgsmål, som fortsat savner svar og klarhed, både i argumentationen og i den offentlige dialog. Det er meget ubehageligt at gå i uvished og have den skygge hængende over hovedet på os.
Aftenen var positiv i den forstand, at der kom klare udmeldinger fra både ja- og nej-siden, og at de to ”værtsdebattører” er at finde blandt de folkevalgte den næste valgperiode. Det er vigtigt at tage med videre. For selv om valget er overstået, er sagen ikke forsvundet. Tværtimod er der stadig brug for åbenhed, ærlighed og et ordentligt oplyst grundlag, hvis der skal træffes beslutninger om så store indgreb i menneskers liv, natur og lokalsamfund.
Vi håber derfor, at den videre dialog vil forblive lige så åben, så vi ikke igen skal læse om hemmelige møder og aftalt spil. Sagen er alt for vigtig til det. Ikke kun for Samsø, men for en lang række danskere.
Det har kommunalbestyrelserne i Odder og Samsø sat ord på i denne fælles pressemeddelelse.
