Samsø har mange gæster, der vender tilbage år efter år. En af de tilbagevendende gæster hedder Michael Kuprat, der kommer fra Tyskland. Derhjemme arbejder han som trafikplanlægger for myndighederne i Ruhr-distriktet, og for ham er der mange grunde til at undre sig over de planer, der beskriver Kattegatforbindelsen. Kom med på en tur på tværs af Samsø.
Michael er 62 år og er kommet på Samsø i over halvdelen af hans liv på ferieophold rundt om på øen. ’Hjemme’ for ham er i byen Bochum, der er på størrelse med Aarhus, hvor han blandt andet beregner konsekvenser og gevinster ved nye infrastrukturprojekter.
Vi møder ham ved havnen i Sælvig, hvor pendlergruppen ankommer med Lilleøre med morgenafgangen fra Aarhus.
Michael har tilbudt at vise nogle steder langs den planlagte korridor, hvor virkningerne på landskabet og de lokale fællesskaber bliver særligt tydelige. For den erfarne trafikplanlægger kan ikke lade være med at afveje forbindelsens omkostninger med den estimerede nytte for de trafikanter, der ville krydse Kattegat via motorvej over Samsø.
Hvis da ikke beslutningstagerne vælger ‘en anden vej’.
Michael har allerede en klar analyse:
Jeg har set forudsigelser, der angiver 30-35.000 biler hen over Samsø i døgnet, hvis Kattegatforbindelsen bliver en realitet. Det tal er horribelt for øen, men som trafikberegner i Ruhr-distriktet sætter jeg spørgsmålstegn ved behovet for forbindelsen. Hvor er gevinsten?
Tag Dyret ved hornene
Først kører vi til “Dyret”, hvorfra vi ser over mod Sælvig havn. Michael forklarer, at man heroppefra kan forestille sig motorvejens tracé, som ville løbe gennem bakkelandskabet syd for Sælvig:
”Når jeg ser ud over landskabet, kommer jeg til at tænke på nogle af de installationsværker, som kunstnerparret Christo og Jeanne-Claude lavede. De skabte nogle store, og tankevækkende værker som deres ’Running Fence’, hvor de trak over 40 kilometer hvidt stof gennem bakkerne i Californien, for at tydeliggøre landskabet og mane til eftertanke blandt tilskuerne.
Jeg kan ikke lade være at tænke, at der måske kunne gøres noget lignende her. Det kunne måske vise, hvad det vil sige, når man placerer en 100 meter bred stof-korridor gennem landskabet, der skal symbolisere motorvejens tracé, som er planlagt.
Det er svært at forstå omfanget af det projekt, så længe det kun findes som en tænkt linje på et kort.
Sådan en visualisering kunne sætte en dialog igang. Det ville i hvert fald synliggøre tankerne for forbindelsen.”
Se motorvejen, før den er der….
VI tager videre til Tranemose for at se nærmere på det ‘fiktive’ spor, Michael taler om. Han kan næsten forestille sig motorvejens forløb ved at betragte landskabets forløb med top og dal, og går så langt væk, at han næsten bliver væk på billedet. Men størrelsen på projektet fordrer en vis afstand, siger han:
”Her er en mulig rute for et projekt som det, man har foreslået til Kattegatforbindelsen. Jeg ville også tage udgangspunkt i de naturlige forhold – bakker og lavninger.
Men selv med min bedste vilje kan jeg ikke forestille mig, hvordan gevinsten ved hurtigere transport er højere end omkostningerne for Samsø.
Forbindelsen vil lægge en barriere hele vejen over øen. Et projekt af denne størrelse er ikke bare en vej; det er en struktur, der bryder landskabet op.
Jeg ser på området, og jeg kan forestille mig, hvordan det vil se ud, for jeg har jo set sådanne projekter før – men jeg kan simpelthen ikke forestille mig omfanget af forandring, der vil føles her på Samsø.
Man vælger ikke Samsø, fordi det er nemt at kommer hertil…
Michael kommer på Samsø som turist en gang eller to om året, selv om han bor næsten 700 kilometer væk i Bochum. Han og hans familie vælger Samsø for skønheden, naturen og for freden, der hersker på øen.
Det kommer i perspektiv ved Vesterløkken og de mange fritidsboliger.
“Prøv at lytte. Lige nu hører vi fugle, vinden i græsset og måske en traktor et sted ude på en mark. Lyden af motorvejstrafik og måske endda højhastighedstog vil blive meget nær, for ruten vil gå nogle hundrede meter herfra. Den ro vil vores børn og børnebørn altså ikke få muligheden for at opleve, som vi to gør nu.
Jeg kan ikke forestille mig, at mange af dem, der nyder ferieboligerne her, vil se det som en fordel at have en motorvej lige ved siden af.
Det vil ændre både turismen og relationen til stedet fuldstændigt.”
Se kvaliteten i det, der ikke er der…
På vej til næste stop kommer Michael ind på det, der ikke findes på Samsø i dag: rundkørsler og lysregulerede vejkryds. Med en firesporet motorvej vil det blive markant anderledes for hele øens vejnet og infrastruktur, forklarer Michael, mens han går gennem de stille gader i Hårmark:
”… vi har slet ikke talt om de projekter, der skal finansieres på Samsø ud over omkostningerne ved Kattegatforbindelsen: der skal bygges til- og frakørsler til motorvejs-forbindelsen, måske også et betalingsanlæg, og der kan endda også komme en togstation med den nødvendige ekstra infrastruktur, det kræver.
Så skal vejnettet i kommunen udbygges for håndtere det stigende pres fra de flere biler og lastbiler, der vil komme på øen, for på længere sigt vil øens nuværende trafikstruktur ikke kunne følge med.
Den udbygning vil føre til yderligere belastninger; og ikke ‘kun’ økonomisk.
Jeg spørger også mig selv, om der skal bygges broer på vej henover Samsø af hensyn til motorvejens forløb gennem det bakkede landskab; der er mange usikkerheder, som bekymrer mig.”
Sæt strøm til fremtiden… eller vælg den rute, der allerede er valgt…
Vi gør et kort stop ved færgehavnen i Ballen, for Michael undrer sig over, at den elektriske færge, som skal sejle mellem Samsø og Sjælland, ikke får tilhængerne af Kattegatforbindelsen til at standse op og tænke sig om:
”Hvorfor følger vi ikke de bæredygtige valg, vi allerede har taget? Der findes elektriske færger, og en lang række teknologier, der har udviklet sig hurtigt i mange retninger; det er ikke længere fremtidsmusik.
Man ville ikke følge med tiden, hvis man fortsat forfølger Kattegatforbindelsen – et projekt med så enorme byrder for kommunerne og lokalsamfundene fra Sjælland over Samsø til Aarhus.
“Det virker for mig som om, man ikke følger med tiden, når man taler om så stort et projekt med så enorme investeringer bag for de samfund, der får en ny virkelighed langs hele korridoren hen over både Sjælland, Samsø og Jylland op til Aarhus. Kender beslutningstagerne ikke til de nye muligheder?”
En ø på øen. Her bliver støjen et fænomen.
Kirken i Ørby er blevet et særligt sted for Michael. Han stopper kort før byskiltet, for han har set nogle ord på en af de rød-hvide pæle, som skal markere tracéen over Samsø, og han vil gerne læse dem nøjagtigt:
”Motorveje løser ingen trafikproblemer – de flytter dem bare.”
Han smiler skælmsk og beder om at blive fotograferet med pælen, inden vi kører videre til busholdepladsen ved kirken i Ørby.
”Dette sted er blevet vigtigt for mig med kirken, der både står for noget historisk på Samsø og for noget værdimæssigt mellem mennesker.
Ørby står på en lille forhøjning i landskabet, og her bliver konsekvenserne for alvor tydelige.
Der er udarbejdet planer, der kan føre korridoren meget tæt forbi Ørby, og i mine tanker gør det byen og kirken til en lille ø midt på øen midt i nogle tunge trafikale systemer.
Ørby vil blive helt isoleret af motorvejen, der vil føre tung trafik lige forbi kirken.
Alt det, vi har talt om de andre steder på øen, bliver helt tydeligt her. Det er et sted, der maner til eftertanke, og får én til at spørge: Hvorfor?
Hvorfor overhovedet bygge sådan en forbindelse? Hvorfor forstyrre et sted som det her? Jeg har læst undersøgelser, der forudser 30.000 til 35.000 køretøjer dagligt, der vil bruge forbindelsen over Samsø.
Jeg ser ikke noget behov for en forbindelse. Det tal er horribelt for øen, men for trafikplanlæggeren fra Ruhr-distriktet opstår spørgsmålet, om sådan et projekt overhovedet er værd at videreføre under sådanne forudsætninger og størrelsesordener.
“Jeg synes, vi burde spørge os selv, hvordan vi bedre kan bevare steder som Ørby Kirke. Ikke bare for os selv, men for dem, der kommer efter os.”