Overordnet emne for delrapporten
Kyst til kyst inkl. Samsø
Titel på delrapport
Modellering af støj i driftsfasen
Hvilket afsnit er inputtet til?
Hele rapporten
Hvad handler afsnittet i rapporten om?
Trafik på veje og jernbaner medfører støj, som kan være til gene for naboerne og belaste omgivelserne. Ved anlæg af nye veje og jernbaner kan trafikstøjen medføre gener i områder omkring den nye færdselsåre, som ikke tidligere var støjbelastede, men ved etablering af motorvej eller jernbane vil blive udsat for støj.
I denne delrapport gennemgås undersøgelse af luftbåren støj i tilknytning til Kattegatforbindelsen, herunder metodebeskrivelsen til beregninger, beregningsforudsætninger, resultater samt præciseringer af støjpåvirkninger af støjfølsomme receptorer langs de aktuelle korridorer. Belysningen af luftbåren støj vil i forbindelse med forundersøgelsen hovedsaligt være rettet mod støjpåvirkningen af et motorvejsforløb og en jernbane over Samsø.
Støj fra veje og jernbaner har tilknyttet forskellige vejledninger og støjberegningsmetoder, idet støj fra henholdsvis jernbaner og veje (og i særdeleshed motorveje) opleves forskelligt. Det kommer til udtryk ved divergerende genekurver; altså hvor generet er en person ved samme middelstøjniveau af vejstøj og jernbanestøj. Det er også derfor, de to støjtyper har differentierede grænseværdier. Beregningsresultater i forundersøgelsen bekræfter, at støjen fra en kommende motorvej vil være dominerende i forhold til støjen fra en ny jernbane. Forskellen kommer til udtryk ved, at støjkonsekvenszonerne for vejstøjen strækker sig væsentligt længere ud i landskabet end tilsvarende for jernbanestøjen.
Luftbåren støj, der forekommer som følge af projektet, behandles i delrapporten i forhold til receptorerne for befolkningen og menneskers sundhed. Receptorerne vil hovedsaligt udgøres af boliger og øvrig bebyggelse anvendt til fritidsbeboelse (sommerhuse, kolonihaver mm.), men samtidigt også rekreative interesser i form af badestrande, sport-/fritidsanlæg, lystbådehavne og øvrige planmæssigt udpegede rekreative områder/interesser på land og langs kysterne. Gennem grænsefladekoordinering til øvrige fagområder og Vejdirektoratet er omfanget af relevante receptorer afstemt. De rekreative områder, særlige friluftsområder og udpegede stilleområder, forventes at have en høj følsomhed over for støj, der kan påvirke oplevelsen af disse områder.
Undersøgelsen af luftbåren støj beskæftiger sig i udgangspunkt med støjpåvirkningen på land og ikke over vand. Støjberegningerne udføres dog et kortere stykke forbi kystlinjen og ud over vand.
Støjniveau og vejledende grænseværdier
De vejledende grænseværdier for trafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger. Grænseværdierne anvendes ved udlægning af nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje og jernbaner. Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med forebyggelse mod støjgener, men også som grundlag, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje og jernbaner.
Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje og jernbaner, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og jernbaner, som når man planlægger nye boliger.
Trafikstøjen vurderes således i delrapporten i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Er en bolig udsat for en støjpåvirkning over Lden 58 dB ved vejstøj eller Lden 64 dB ved jernbanestøj, betragtes boligen som støjbelastet. Grænseværdierne fremgår af Tabel 3-1.
Oplysninger om forventede trafikbelastninger ved en Kattegatforbindelse anvendes til at beregne, hvor langt man skal væk, før støjen falder til kriterieværdierne 53 dB og 58 dB. Afstandene udtrykkes som såkaldte støjkonsekvenszoner. Kriterieværdierne stammer fra Miljøstyrelsens vejledninger, hvor de har roller som grænseværdier for etablering af støjfølsom bebyggelse med forskellig anvendelse. Til vurdering af støj fra jernbaner anvendes kriterieværdier svarende til grænseværdier for jernbanestøj; 59 dB og 64 dB.
Mange faktorer har betydning for, hvordan støjen fra trafikken spredes i omgivelserne. Hvis støjen ikke stoppes af fysiske barrierer, (fx bygninger eller støjskærme), vil støjen spredes, og modsat vil den blive dæmpet, hvis der er barrierer. Overfladen i det omgivende terræn har også betydning for, hvordan støjen udbredes. Over en ”hård” terrænoverflade (fx over vandet eller større asfalterede overflader), vil støjen nemmere kunne spredes sammenlignet med en ”blød” overflade (fx marker), hvor støjen i nogen grad dæmpes. Støjen vil dog altid reduceres med øget afstand fra vejen.
I delrapporten fremgår det, at motorvejen og jernbanen på en Kattegatforbindelse i drift vil medføre støjpåvirkninger, der primært vurderes at have en negativ effekt i boligområder og i rekreative områder, hvor mennesker færdes eller opholder sig. Det tilføjes også i rapporten, at selvom Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi ikke er overskredet uden for støjkonsekvenszonerne, betyder det ikke, at trafikstøjen ikke kan opleves som generende. Det kan hænge sammen med, at en overvejende del af de undersøgte landskaber ikke tidligere har haft trafikstøj. Etablering af en Kattegatforbindelse kan støjmæssigt opleves som en tydeligt hørbar omvæltning, også selvom støjpåvirkningen er under de vejledende støjgrænser.
Beskrivelse af manglende perspektiver i rapporten
Man har i delrapporten ikke regnet på, hvad løsningerne vil koste, hvis der skal anvendes afværgetiltag nok til at reducere støjniveauet fra Kattegatforbindelsen til det støjniveau, der er at finde på Samsø i dag. Til sammenligning er der på Samsø i dag ingen motorveje og lyskryds, til gengæld er der skøn natur, ro og en mørk nattehimmel. Det er netop Samsøs særlige landskabelige værdier, rå og uspolerede strande, natur og øens nærsamfund, der gør øen unik. De førnævnte faktorer er også grundene til, at både antallet af gæster og indbyggere på øen er vokset de seneste par år. Forundersøgelsen har kun regnet på, hvad det vil koste at etablere Kattegatforbindelsen, hvor den lever op til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Man har altså kun beregnet prisen ud fra eksisterende lovkrav i forhold til støjniveau.
Det er bemærkelsesværdigt, at den anbefalede grænse for vejstøj i WHO’s anbefalinger er på 53 dB (Lden). Det er markant lavere end den grænse på 58 dB, som danske myndigheder anvender i dag. Det skyldes, at den nyeste forskning viser, at vejstøj over 53 dB Lden giver øget risiko for en række sygdomme som fx hjertekarsygdomme, slagtilfælde, diabetes og stress. Dertil er det også opsigtsvækkende, at WHO’s anbefalede grænseværdi for jernbaner kun er 1 dB højere end deres anbefalede grænseværdi for vejstøj. Der har gennem årtier hersket en forståelse for, at støj fra jernbaner er mindre generende end støj fra veje, og derfor har der typisk været en 5-6 dB højere grænseværdi for jernbaner. Denne såkaldte “rail-bonus” ser således ud til at være tæt ved elimineret med WHO’s anbefalinger.
Beskrivelse af vores inputs
Vi foreslår, at man får undersøgt, hvad støjniveauet er på Samsø i dag i korridorerne nær forundersøgelsens udvalgte løsninger. Herefter bør man regne på, hvad det reelt vil koste at få reduceret den udledte støj fra Kattegatforbindelsen til det samme niveau, som der hersker i dag, hvor der ikke er en forbindelse. Man bør i det mindste undersøge, hvad det vil koste at få reduceret støjniveauet fra en Kattegatforbindelse, så det lever op til WHO´s anbefalede grænseværdier.
Det er vores opfattelse, at der skal bruges store mængder råstoffer til afværgetiltagene. Når det gælder Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, så er man dog forpligtet til at regne på, hvad vil det koste for projektet? Hvad vil det f.eks. koste at nedgrave motorvejen på Samsø, så der kan bygges støjskærme rundt om? Hvad vil det koste at bygge motorvejen med den mest skånsomme asfalt, eller hvad vil det koste at bygge motorvejen under jorden? Uanset hvad vil afværgetiltag øge de samlede udgifter til en fast Kattegatforbindelse.
Med øgede udgifter til opførelse af afværgetiltag er vores bekymring, at man vælger at spare på støjdæmpning og andre løsninger, der tilgodeser behov for dem, der vil komme til at bo som nærmeste nabo til Kattegatforbindelsen. I det scenarie vil stilhed blive fremtidens luksus.