Tiden er til grøn omstilling og minimering af vores klimaaftryk
Merudledningen af en Kattegatforbindelse er foreløbig skønnet til i alt 2,1-3,7 mio. tons CO2 samlet i anlægsperioden, hvilket aldrig vil blive indhentet. Hvad vi ender med, er afhængig af valg af teknisk løsning. I skønnet er der ikke taget højde for fremtidige forbedringer af materialeproduktionen, f.eks. fremstilling af cement – herunder udviklingen af teknologier som Carbon Capture and Storage (CCS), hvor CO2 indfanges og deponeres i undergrunden.
Ved en etableret Kattegatforbindelse forventes trafikken i driftsfasen at generere en samlet CO2-udledning på ca. 0,3 mio. tons over en 50 års periode. Merudledningen vil være størst umiddelbart efter åbning og gradvist aftage frem mod 2053, hvor en fast Kattegatforbindelse vil medføre en mindre udledning af CO2 som følge af indfasning af el-biler. Ifølge forundersøgelsen vil Kattegatforbindelsen generere en klimagevinst grundet et ændret transportmønster med flere bilture, mindre omvejskørsel samt lukkede fly-og færgeruter. Der er dog et problem med den klimaberegning. Klimaregnskabet er nemlig udregnet efter transportmidlernes nuværende CO2-udledning, ikke fremtidens. Man har i Folketinget diskuteret omlægningen af privatbilismen fra fossilbiler til elbiler. Der er enighed om, at vi skal have flere elbiler på vejene, udvikling af grøn indenrigsflyvning er en politisk prioritet, og den udvikling vil kun fortsætte i de næste mange år. Derfor giver det ikke mening at vurdere Kattegatforbindelsens klimabelastning med nutidens transportmidler.
Når man laver en sådan beregning, så bliver man også nødt til at indtænke, hvad der vil ske af teknologiske udviklinger i løbet af en given anlægsperiode. Man skal ligeledes vurdere, hvilke alternative løsninger der kan være. Den teknologiske udvikling går stærkt i disse år og kan derfor være svær at spå om, men det er nødvendigt at tage med i betragtning.
Den teknologiske udvikling gælder også for skibstrafikken. Som Danmarks Vedvarende Energiø og modstandere af en fast forbindelse er Samsø Kommune også optagede af, hvordan vi kan få mere bæredygtig færgedrift. På ruten mellem Ballen og Kalundborg indsættes i 2025 en hybridfærge, der forventeligt primært vil sejle på el. Med kommunens rederi, der driver færgeforbindelse fra Sælvig til henholdsvis Hou og Aarhus, drøfter vi også løbende mulighederne for en grøn omstilling. Faktisk går 1% af billettaksterne til teknologiudvikling af færgedriften. I 2022 bestod den pulje af i alt 500.000 kr. I 2021 var det samlede CO2 aftryk fra Samsø Rederi 10.285 tons CO2. Samsø Rederis færger kan sejle frem og tilbage i rigtig mange år inden, at den har brugt den samme mængde CO2, som vil blive udledt i anlægsfasen af en Kattegatforbindelse.
Måske en alternativ løsning til at løse de problemer, som en Kattegatforbindelse er tænkt til at løse, vil være at kigge på mulighederne for at udvide og forbedre eksisterende veje og jernbaner?