Det kan minde lidt om et af versene til Jullerup Færgeby-sangen om, hvad man kan få for en krone, når man læser om omkostninger, der bliver ved at stige til store anlægsprojekter som Lynnetteholm i København og Havnetunnellen i Aarhus.
Det vers kunne lyde sådan her:
Tankespin om dit og dat
Og en tegning uden klat
Stål og asfalt uden pjat
Kan du få – for en krone!
For nyligt kunne man læse i medierne, at Aarhus-tunnelens to kilometers anlæg er steget med 48% på tre år fra 2,7 til 4 milliarder. Lynnetteholmens budgetter ser også ud til at stige kraftigt, mens det hele er på tegnebrættet endnu.
Hvis vi overfører den årlige stigning fra de relativt små projekter, så vil Kattegatbroen være steget fra 110 mia. i 2022 til i dag at koste mindst 143 milliarder med et trylleslag og inden det første spadestik er taget. En Kattegatbro vil kræve ufattelige mængder stål, beton og energi; ressourcer, der i dag er under globalt pres med stigende priser og knaphed.
Prognoserne lover samfundsmæssige gevinster, som det også blev sagt om store etableringsprojekter i Infrastrukturaftalen 2035. Men dagbladet Ingeniøren har lavet beregninger på flere af de store projekter, der viser, at de fremskrivninger ikke holder stik. Det var her, sangen fra julekalenderen sprang os i hu.
Her på Samsø kommer vi til at bruge lidt af vores juleferie på at gå ture i vores smukke natur og ønske os, at Danmark bliver lidt mere kritisk i vurderingen af store projekter som Kattegatbroen, og at vi kan vælge en anden og bæredygtig vej.