Her kan du læse om Samsø Kommunes holdninger til en fast forbindelse over Kattegat
Hvad ser du, når du ser på illustrationen af de foreslåede linjeføringer henover Samsø? Ser du minimering af påvirkningerne eller en forandring af for altid af det Samsø, vi kender og holder af?
I forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat udarbejdet af Sund & Bælt Holding A/S, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet fremgår det, at de undersøgte løsningers forløb over Samsø er meget afhængige af valg af ilandføringszoner fra havstrækningerne øst og vest for øen. Over Samsø har de arbejdet med at minimere særligt støj- og barriereeffekt samt påvirkning af natur- og kulturforhold. Deraf er hele den nordligste del af Samsø således indledningsvist fravalgt som egnet til placering af projektet som følge af naturforhold.
De noterer i forundersøgelsen, at der skal være fokus på at minimere påvirkningen af øen gennem mindskelse af barriereeffekten, støj, lysudbredelsen, landskab, natur, kulturarv osv. Med baggrund i en samlet prioritering har de valgt at arbejde videre med to løsninger, der begge kommer ganske tæt på de største byer på Samsø og dermed vil påvirke en stor del af befolkningen dagligt.
Det, der i forundersøgelsen er anvist som en minimering af påvirkningen, er i vores perspektiv på Samsø en løsning, der deler en selvstændig ø-kommune i to. Med al respekt for dem, der ikke ønskede en Storebæltsforbindelse hen over Sprogø, så er vi andet og mere end Sprogø. Vi er en ø-kommune i vækst, hvor flere de seneste år har valgt en hverdag, hvor den faste forbindelse til resten af landet er færger.
Dansk Erhverv skriver i Altinget.dk, at etableringen af en fast forbindelse over Kattegat vil give en miljøpåvirkning, men når den først står færdig, skulle trafikken, der krydser over forbindelsen, i stadig større grad være grøn. Det estimeres i forundersøgelsen udarbejdet af Sund & Bælt, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, at forbindelsen vil medføre mere trafik, da forbindelsen skaber nye muligheder for pendling, fritid, erhverv mv. Dansk Erhverv pointerer også, man bør huske på, at det er en del af et større billede, hvor hele fremtidens trafik skal være klimarigtig og køre på el, brint, elektrofuels eller andet, der påvirker det omgivende miljø langt mindre end nutidens fossile køretøjer.
Spørgsmålet er, om det afspejler fremtidens infrastruktur og mobilitet? Det er biler og lastbiler med mennesker og gods, der køres fra A til B med en chauffør bag rattet. Det eneste, vi har fantasi til at ændre, er, hvilket brændstof der får hjulene til at dreje rundt. Lad os sammen se på, om der ikke er en anden vej. En vej, hvor fremtidens infrastruktur og mobilitet ikke indebærer etablering af bro med en markant klima- og miljøpåvirkning. Det er vores fælles ansvar at passe godt på hinanden. Det er vores fælles ansvar at passe godt på planeten for de kommende generationer.
Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald? At svare på hvad der har højest værdi – kortere rejsetider eller natur – kan være næsten lige så svært, for det er to ulige størrelser, vi skal holde op mod hinanden.
En fast forbindelse over Kattegat vil skabe kortere rejsetider og afstande mellem landsdelene i både bil og tog. Lidt over en time mellem København og Aarhus i tog og to timer i bil. Dette betyder naturligvis også afkortet rejsetid mellem Nord-, Midt- og Vestjylland og Sjælland. I forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat estimeres det, at udgifterne til at anlægge en kombineret vej- og jernbaneforbindelse inkl. landanlæg vil være knap 110 mia. kr. for den billigste udvalgte løsning – prisen for den dyreste løsning vil være ca. 158 mia. kr. For en ren vejforbindelse er prisen godt 60 mia. kr. for den billigste løsning, og ca. 93 mia. kr. for den dyreste løsning. Dertil kommer udgifter til drift og vedligeholdelse af kyst-kyst-forbindelsen og landanlæg. Det er således prisen i kroner og ører, men hvilken pris skal der ellers betales? Roen og den mørke nattehimmel på Samsø vil blive forurenet af støj og kunstigt lys, og natur- og kulturlandskaber vil blive gennempløjet af asfalt og togskinner. Vi ved godt, hvad vi tillægger mest værdi, så kan vi gå en anden vej?
Foto: Nikoline Jakobsen
På denne tid af året er der mere trafik på vejene på Samsø end på noget andet tidspunkt på året. Cyklister med fuld opbakning til en tur øen rundt med et par overnatninger, landbrugsmaskiner på vej til markarbejde og turister, der langsomt kører af de små veje, mens de kigger på bindingsværkshuse og vejboder.
Selv om der er mere trafik end på en vinterdag og dermed mere støj, så er det ikke vejstøj som den, der kommer fra en motorvej, hvor dækkenes friktion med vejbanen og motorer for fulde omdrejninger. Den støj vil komme til Samsø, hvis der etableres en fastforbindelse over Kattegat, da der så skal anlægges en motorvej tværs over øen.
Professor Mette Sørensen, der er en anerkendt støjforsker ved Kræftens Bekæmpelse og Roskilde University, har de seneste tre år med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond arbejdet med en avanceret støjmodel. Resultaterne er nedslående. Trafikstøj er endnu mere sundhedsskadelig end hidtil antaget. Selv ved støj under de vejledende grænseværdier er der en forhøjet risiko for hjertekar-sygdomme, type 2-diabetes og brystkræft.
Vi vil gerne friholde Samsø for den forhøjede risiko, derfor vil vi gerne en anden vej end en fast forbindelse over Kattegat og Samsø.
Anlægsloftet for samtlige kommuner i Danmark i 2023 er lavere end det tilskud, der skal findes finansiering til, hvis en Kattegatforbindelse skal finansieres af brugerne. Sammenholdes den samlede anlægspris på en fast forbindelse over Kattegat med de kommunale anlægsudgifter, så kan man for prisen på én Kattegatforbindelse få, hvad der svarer til anlæg af børnehaver, skoler, plejehjem og idrætsfaciliteter i alle landets kommuner i seks år. Derfor er forventningen også, at hvis et så stort infrastrukturprojekt prioriteres, så vil det betyde endnu strammere rammer for anlæg i alle kommuner i de kommende år. Prioriterer vi broen højere end mere tidssvarende rammer til de kommunale kerneopgaver?
I forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat udarbejdet af Sund & Bælt, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet viser beregninger, at en vejforbindelse over Kattegat og Samsø kan tilbagebetales i løbet af 33 år, såfremt forbindelsen etableres i et rent Kattegatselskab i Sund & Bælt-koncernen. Derimod kræver en kombineret forbindelse med vej og jernbane et tilskud på i størrelsesordenen 21,3 mia. kr., hvis tilbagebetalingstiden skal holdes på 40 år. Spørgsmålet er så, hvor man vil finde de ekstra 21,3 milliarder? En mulighed er at lade de rejsende over Storebæltsbroen bidrage til finansiering. Er det den rette prioritering, eller skal vi gå en anden vej?
Vores bekymring er, at når der allerede nu vurderes at være behov for finansiering udover brugerbetalingen, så bliver der næppe råd til mere støjdæmpning og andre løsninger, der tilgodeser behov for os, der vil komme til at bo som nærmeste nabo.
Turisme er et af de største erhverv på Samsø, og antallet af gæster har været voksende de seneste år. Det samme har antallet af indbyggere på øen.
Ifølge forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat er der i dag 116.000 fuldtidsbeskæftigede i turismesektoren i Danmark, hvilket svarer til 4 pct. af beskæftigelsen. Andelen af turismen er særligt stor i kystområderne i Nordjylland, Vestjylland og Nordsjælland samt på Samsø. Det vurderes, at der vil være en vækst i turisme i områder i og nær Kattegatforbindelsen, mens andre steder i landet kan opleve øget konkurrence. De største stigninger i turismeaktiviteten forventes i Aarhusregionen og specielt på Samsø.
Det er dog langt fra en opfattelse, vi deler. Vores lokalsamfund er bygget op om den isolation, som øens beboere har som grundvilkår og lever af. Samsøs særlige landskabelige værdier, rå og uspolerede strande, nærsamfund og natur forsvinder fra den ene dag til den anden med projektet. Hverken turister eller tilflyttere kommer til Samsø for at opleve en motorvej tværs over øen. Derfor synes vi, vi skal gå en anden vej.
På Samsø har vi ingen motorveje og lyskryds, til gengæld har vi skøn natur, ro og en mørk nattehimmel.
I forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat udarbejdet af Sund & Bælt, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet fremgår det, at da Kattegatforbindelsen skal forløbe gennem større områder på Sjælland, på Samsø og i Jylland, som i dag ikke er berørt af større infrastrukturanlæg, vil forbindelsen påvirke kultur-, natur- og miljøområder og give en støjpåvirkning i områder, som i dag ikke er belastet af støj. Disse påvirkninger kan i et vist omfang afhjælpes, men de kan ikke fjernes.
Vi mener, at konsekvensen vil være tab af livskvalitet, støj og landskabsforurening for dem, som skal bo ved siden af motorvejen, jernbaneforbindelsen og broerne. Stilhed vil være fremtidens luksus. Vi vil derfor anbefale det som en anden vej end en fast forbindelse over Kattegat.
Etablering af en fast forbindelse over Kattegat vil sætte et markant klimaaftryk med et stort CO2-forbrug i en tid, hvor vi mere end nogensinde har behov for at mindske CO2-forbruget. Tiden er til grøn omstilling og minimering af vores klimaaftryk.
Beregninger i forundersøgelsen om en fast forbindelse over Kattegat viser, at den globale CO2-udledning fra en ren vejforbindelse er cirka 2,1 mio. tons i anlægsfasen, hvoraf cirka 0,8 mio. tons vil foregå i Danmark, ved anlæg af en hængebro mellem Sjælland og Samsø. En kombineret vej- og jernbaneforbindelse vurderes globalt at udlede cirka 3,1 mio. tons i anlægsfasen, hvoraf cirka 1,2 mio. tons vil foregå i Danmark, ved anlæg af en hængebro mellem Sjælland og Samsø. Til sammenligning udledte bygge- og anlægsbranchen i Danmark i 2018 cirka 15 mio. tons CO2. Etablering af en fast forbindelse over Kattegat vil altså medføre et markant CO2 aftryk. Skal vi ikke gå en anden vej?