Hvad Kanhave kan lære os…

Når vi hører om Kattegatbroen som vil være den største ingeniørmæssige ambitioner i Danmarks historie, så er det nærliggende at sende en tanke til vores historie her på Samsø. Mange vil kende Kanhave Kanalen, og til dens tilknytning til Danmarkshistorien i den yngre germanske jernalder. I dag er der rejst et monument midt på Samsø for det enorme arbejde, vikingerne lagde i at skabe den imponerende ingeniørbedrift.

Hvad dens formål præcist var, svæver i det uvisse, men en af teorierne lyder, at det skulle være en løsning på datidens transportudfordringer.

Kanalen blev anlagt omkring år 726 og gjorde det muligt for vikingeskibe at undgå den tidskrævende og risikable sejlads rundt om Samsø. Kanalen var et teknologisk vidunder for sin samtid og en uhørt bedrift, hvor man fjernede mange tusinde kubikmeter sand med håndkraft og etablerede et omfattende infrastrukturprojekt, der skulle gøre Danmark mindre og mere sikker.

Havets naturlige processer betød, at kanalen med de 500 meters anlæg sandede til, og med tiden betød vedligeholdelsen for at holde kanalen åben, at projektet blev uholdbart. Historikere fortæller i dag, at det ikke tog mere nogle årtier, inden vikingernes bedrift gik tabt.

Kanhave minder os om, at samtidens store projekter kan fejle, når de ikke tager højde for naturens og klimaets kræfter på langt sigt. I vikingetiden var tilsanding og stort vedligehold faktorer, man måske ikke kunne forudse som faktor for det imponerende anlæg.

I dag, hvor vi har adgang til avancerede klimamodeller og en dybere videnskabelig forståelse af oceanografi og geologi, bør vi måske nøje overveje, om vi gentager fortidens fejl i blind tiltro til vores moderne evner til at bygge bæredygtigt og stort.

Kattegatbroen repræsenterer utvivlsomt en teknologisk milepæl på tegnebrættet, men spørgsmålet er, om lektien fra fortiden i stedet kunne være, at vi vælger en anden vej, der rummer klima og natur i stedet for at forsøge at tøjle dem.

Igen.