For forestil dig, at fremtidens arbejdsmarked bevæger sig en anden vej, så argumenter for en Kattegatbro som bindeled for arbejdskraft ikke er der mere. Det er ikke os, der peger i den retning. Det gør arbejdsmarkedet selv…
Mange af vores kerne-velfærdsmedarbejdere vil vi stadig have brug for, kan møde op på skoler, plejehjem, børnehave og andre steder hos borgerne i samfundet, men hvis vi skruer tiden 30 år frem på basis af det, vi ved i dag, så kan det hybride og digitale arbejdsliv være grundlaget for en stor del af vores arbejdsmarked og sociale liv.
I 2054 kan kontorarbejdet være indrettet efter den enkelte medarbejder, og grænserne mellem fysisk og digital tilstedeværelse er næsten opløste for en række faggrupper.
Små øsamfund er blevet hjemsted for digitale nomader og medarbejdere, der ikke længere er bundet til storbyens kontormiljø. Deres arbejdsdag er blevet en kombination af produktivitet og livskvalitet med højere trivsel og mindre stress, og hvor ø-livet beriger tilværelsen.
Freelancearbejde og projektansættelser er blevet en naturlig del af karriereforløbet for flere mennesker, og arbejdsmarkedet er blevet en
mosaik af faste stillinger og fleksible opgaver, hvor de enkelte arbejder ud
fra det sted, de trives bedst. Kontorbygninger har nu mere funktionen som mødesteder til at skabe det sociale samarbejde, der selvfølgelig stadig er behov for.
Det er ikke os, der siger det er en mulighed
Efter corona-pandemien har undersøgelser fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School vist, at digitalisering og hybridarbejde kan forbedre både trivsel og effektivitet markant. Samtidig påpeger undersøgelser fra Arbejdstilsynet, at fleksible arbejdsmodeller øger work-life balance og reducerer stress.
Studier viser, at den øgede fleksibilitet har haft en positiv indvirkning på både trivsel og produktivitet for flere faggrupper i kølvandet på nedlukningen under Corona-pandemien. Medarbejdere føler sig mere engagerede, opsøger aktivt projekter, der matcher deres egne værdier og ønsker, og er i højere grad motiverede til at bidrage meningsfuldt.
Om 30 år vil de teknologiske muligheder for arbejde og møder på distancen være langt mere avancerede, takket være fremskridt inden for kunstig intelligens og digitale platforme. I Danmark leder en række universiteter og nationale forskningsinitiativer som DIREC – Digital Research Centre Denmark an i udviklingen af nye digitale løsninger, der skal gøre det muligt at skabe nærvær og effektivitet i den digitale sfære.
Denne forskning kan lægge grunden til et arbejdsmarked, hvor transportbehovet mellem landsdele er faldet, og teknologien giver både globalt samarbejde og individuel frihed – og dermed et mere balanceret og bæredygtigt arbejdsliv for alle, hvor indenrigs flyveture og timevis på motorveje er en saga blot.