Det var Dansk Erhverv og Liberal Alliance, der stod for værtskabet til konferencen om Kattegatforbindelsen i Fællessalen på Christiansborg. I løbet af dagen var der oplæg fra erhverv og brancheforeninger om deres perspektiver på en etablering. Arrangementet afsluttedes af en politisk paneldebat. På billedet ses (fra venstre) Torsten Gejl (Å), Jens Meilvang (LA), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Joachim Hoffmann-Petersen (K), Thomas Jensen (A) og Leila Stockmarr (EL). (Foto: Rasmus Rørbæk).
Den 11. december 2025 satte Fællessalen på Christiansborg rammen om en konference, hvor Kattegatforbindelsen samlede politikere, fagfolk og erhvervsrepræsentanter for at drøfte et af Danmarks potentielt mest omfattende infrastrukturprojekter.
Konferencen viste tydeligt, at mange centrale spørgsmål fortsat står åbne, og at der efterlyses opdaterede informationer om konsekvens og gevinst.
Debatten kredsede især om proces og beslutningsgrundlag, klima og prioriteringer samt projektets langsigtede konsekvenser for lokalsamfund og sammenhængskraft.
Proces før beslutning
Flere indlæg pegede på, at Kattegatforbindelsen ofte omtales som ét samlet projekt, selvom der i praksis tales om forskellige løsninger og kombinationer.
Der blev lagt vægt på behovet for klarhed, før der træffes politiske beslutninger, særligt når der er tale om meget store anlæg med lang levetid og store økonomiske bindinger.
Joachim Hoffmann-Petersen fra Det Konservative Folkeparti lagde vægt på, at beslutninger om Kattegatforbindelsen kræver grundighed og klarhed. Han pegede på, at projektets karakter ændrer sig, når vej- og jernbaneforbindelse betragtes samlet. Der blev også rejst spørgsmål om økonomi, finansiering og langsigtet binding i en tid med hastig teknologisk udvikling.
Klima og proportioner
Et andet centralt tema var forholdet mellem klimapolitik og store anlægsprojekter, hvor der blev opfattet en oplevet skævhed i prioriteringerne: På den ene side arbejdes der intensivt med at finde små procentvise reduktioner i CO₂-udledningen, mens der på den anden side diskuteres etableringen af et meget omfattende infrastrukturprojekt.
Enhedslistens Leila Stockmarr fremførte det paradoksale i, at vi bruger enormt meget tid på at lede efter steder, hvor vi kan spare få procent CO₂ på nationalt plan og samtidig taler om at etablere et af de største anlægsprojekter i nyere tid med massive udledninger af klimagas.
Reel borgerinddragelse er mere end orientering
Borgerinddragelse blev fremhævet som et selvstændigt og afgørende tema. Der blev peget på, at inddragelse ikke må komme sent i processen, når rammerne allerede er fastlagt, men skal ske tidligt og reelt, hvis den skal have betydning.
Pointen var, at projekter i denne størrelsesorden ikke kun er tekniske og økonomiske valg, men også demokratiske beslutninger, som kræver åbenhed og lokal indflydelse.
“Hvis borgerinddragelsen i processen omkring Kattegatforbindelsen først finder sted sent i forløbet, så mister borgerinddragelse sin reelle betydning. Hvis de politiske rammer allerede er fastlagt, når borgerne bliver hørt, så er det ikke inddragelse. Så er det orientering,” Torsten Gejl (Å).
Et åbent beslutningsrum
Konferencen mundede ikke ud i en fælles konklusion. Tværtimod blev det tydeligt, at beslutningsgrundlaget fortsat er ufuldstændigt, og at der stadig er reelle valg at træffe.
For Samsø og andre berørte områder er netop disse ubesvarede spørgsmål centrale. Konferencen viste, at vejen videre ikke er givet på forhånd, og at grundighed, åbenhed og demokratisk inddragelse bliver afgørende for legitimitet i befolkningen og blandt aktører.
